www.famsigvardsen.dk

  - Sjov på www.FamSigvardsen.dk (Tidligere "Sjov på www.pi-hus.dk")


Du havde sikkert gjort det samme...

Jeg havde knapt sat mig ned på wc'et i lufthavnen, da jeg hørte fra nabobåsen:
- "Hej, hvordan har du det?"

Nu er jeg ikke typen, som starter en samtale på et offentligt toilet, men jeg ved ikke lige, hvad der gik af mig, så jeg svarede:
- "Jo tak, jeg har det godt".

Den anden fyr sagde: - "Hvad laver du?"

Hvad er det for et spørgsmål, tænkte jeg. Jeg syntes, at det begyndte at blive idiotisk, men svarede alligevel:
- "Ja det samme som dig - ude at rejse".

På dette tidspunkt prøvede jeg at blive færdig med mit gøremål så hurtig som bare f..... da der kom et nyt spørgsmål:
- "Må jeg komme over til dig?"

Nu begyndte det at blive rimelig skræmmende, men for at være høflig, svarede jeg:
- "NEJ...... Jeg er lidt optaget lige nu".

Da hørte jeg fyren på den anden side sige noget nervøst:
- "Du, jeg ringer dig lige op igen lidt senere. Der sidder en idiot i båsen ved siden af mig og svarer på alle mine spørgsmål".



© 1998 - 2002 Pierre Husted